Det er svært at måle, hvor trætte folk egentlig er. Og folk er måske også tilbageholdende i forhold til at tale om søvnunderskud, hvis de bliver involveret i en trafikulykke. Til gengæld er det nemt at måle vores kognitive og motoriske færdigheder under træthed og så sammenligne dem med folks reaktioner på alkoholindtag.
Hvis vi har sovet godt om natten fungerer vores hjerne optimalt de første 10-12 timer. Derefter går det ned ad bakke! Efter 15 timers vågenhed er vi lige så ‘påvirkede’ som ved en alkoholpromille på 0,5. Efter 18-19 timers vågenhed er det tilsvarende tal 0,8 promille. Og efter 24 timers vågenhed er vi lige så påvirkede, som hvis vi havde 1 promille alkohol i blodet!
Lad mig komme med et eksempel: Hvis du er stået op kl. 6 om morgenen, har du været vågen i 18 timer ved midnatstid. Der er din reaktionstid forlænget svarende til, at du har 0,8 promille alkohol i blodet. Og det er under forudsætning af, at du har sovet godt nok og længe nok natten inden. Men mange mennesker får mindre søvn end de har behov for – og så når de dette punkt tidligere, måske allerede efter 14 timer, dvs. kl. 20 om aftenen.
Hvad vil det egentlig sige, at det går ned ad bakke med hjernen. Det betyder, at en del kognitive og motoriske evner forringes. Fx koncentration, reaktionstid, bedømmelse af en situation, overblik og selvvurderet præstationsevne. Især den sidste punkt udgør et problem. Vi ved og mærker med andre ord ikke, hvor trætte vi er, når vi er trætte. Vi har som ved alkoholkørsel en manglende selvindsigt (‘ræk mig bare nøglerne, jeg kan sagtens køre hjem’). Men mens vi er opdraget til, at vi ikke kører påvirkede hjem, er der ingen der taler om at vi ikke kører, når vi er trætte.