Få indblik i søvns betydning for vores humør og helbred. Hør om, hvordan man med relativt få greb kan få en bedre søvn – og få svar på, hvad man kan gøre i perioder, hvor søvnen driller

Vi ved at søvn er lige så vigtig for vores trivsel og sundhed som sund kost og motion. Alligevel viser undersøgelser, at omkring halvdelen af befolkningen er trætte i hverdagen på grund af søvnmangel. Samtidig oplever mange, at søvnen bliver presset fra alle sider og at der ikke er ’timer nok i døgnet’ til at få den søvn, man har brug for. Få inspiration til et sundere søvnliv – og dermed en hverdag med større overskud.

I foredraget stiller jeg skarpt på emner som:

• Det grundlæggende omkring vores søvn – hvordan er den opbygget, hvor mange timers søvn har vi brug for – og hvad betyder søvnen for områder som trivsel, humør og sundhed?
• Søvn som en del af vores døgnrytme: Hvornår er det bedst at stå op og gå i seng? Hvordan kan det være, at de fleste mennesker oplever træthed om eftermiddagen, men føler sig friske igen om aftenen? Få mere energi og udnyt din dag bedre ved at forstå din døgnrytme.
• Søvnmangel er et af de første symptomer på stress – og søvnmangel er i sig selv en stressfaktor for kroppen. Hvordan undgår vi at komme ind i en ond cirkel – og hvordan sikrer en god nattesøvn os mod stress.
• Få inspiration til en god søvn – og få indblik i søvnspecialistens værktøjskasse, hvis søvnen driller.

Søvn påvirker i høj grad vores humør, trivsel og præstation. God søvn gør os bedre til at samarbejde med hinanden og øger den gode stemning på arbejdspladsen.

Søvn har overraskende stor betydning for områder som humør, energiniveau og evnen til at indgå positivt i relationer. God søvn øger vores motivation og vores evne til at se lyst på det, der ligger foran os. Så god søvn er værd at satse på, når fokus er på arbejdsglæde og god stemning i teamet / på afdelingen eller hele arbejdspladsen.

I dette foredrag om søvn og arbejdsglæde stiller jeg skarpt på emner som:

• Hvordan vores søvn er opbygget og hvordan vores søvnfaser påvirker vores følelsesregulering.
• Hvordan god søvn øger motivation og overblik
• Hvordan dårlig søvn påvirker os psykologisk på et dybt plan: trætte mennesker er mindre interesserede i andre mennesker – og andre mennesker har mindre lyst til at interagere med folk, der er trætte – hvilket selvfølgelig påvirker vores relationer og samarbejdsevner.
• Hvordan vi med enkle greb kan forbedre vores søvnkvalitet

Stress mindsker vores evne til at sove godt – og søvnmangel er i sig selv en stressfaktor for vores krop og hjerne. Få indblik i sammenhængen mellem søvn og stress og få redskaber til en bedre søvn i pressede perioder

Et tidligt og gennemgående symptom på stress er søvnbesvær. Mange mennesker begynder at sove dårligt i perioder med pres – det kan være tiden med småbørn, en vanskelig skilsmisse eller en travl periode på jobbet. 

Hos mange mennesker normaliseres søvnen, når presset ophører. Men søvnbesvær på grund af pres og stress kan også blive en mere permanent tilstand: selvom tingene i ens liv er faldet på plads igen, kan den dårlige søvn blive hængende som en tillært dårlig vane – hjernen har simpelthen lært at sove dårligt! Derfor er det vigtig at forholde sig til stressrelateret søvnbesvær både før, under og efter stress.

Undervejs i foredraget kommer I til at høre om:

• Hvordan den almindelige søvn er bygget op og hvordan den forstyrres af stress
• Hvordan en god nattesøvn ’nulstiller’ vores stresshormon kortisol
• Hvordan man kan håndtere tankemylder, kropslig uro og angst før sengetid
• Hvordan kroppens stress-respons fungerer og hvordan vi kan lære at aktivere dens modsætning, kroppens ro/hvile-respons som udgangspunkt for en god søvn

En forudsætning for at man kan falde i søvn og sove igennem er, at der er ’ro på’, både i kroppen og tankerne. I foredraget vil I blive introduceret for 1-2 beroligende og søvndyssende øvelser. Søvnøvelserne består af små, fysiske bevægelser, som aktiverer kroppens ro/hvile respons. Øvelserne kan bruges til at få ro på nervesystemet, dæmpe tankemylder og øge evnen til at falde i søvn og sove igennem.

At være udhvilet og frisk, når man er på arbejde, kan have stor betydning for kvaliteten af det arbejde der bliver udført, evnen til samarbejde og sikkerheden på arbejdspladsen

Søvnmangel udgør en stigende udfordring for trivsel, sundhed og produktivitet på arbejdspladsen. Vi ved, at omkring halvdelen af befolkningen ofte er trætte i hverdagen på grund af søvnmangel og at ca. 15% lider af mere kronisk søvnbesvær. Alligevel mangler der et samlet fokus på området: søvn ikke er en officiel sundhedsfremme-faktor, på lige fod med KRAM faktorerne.

Til dette foredrag får I viden om søvn og inspiration til, hvordan man kan arbejde både individuelt og organisatorisk med søvn på arbejdspladsen. 

• Hvad betyder søvn for områder som hukommelse, indlæring, social intelligens og vores immunforsvar – og dermed sundhed og sygdom? Hvor mange timers søvn har vi egentlig brug for?

• Søvnmangel er et af de første symptomer på stress og søvnmangel er i sig selv en stressfaktor for kroppen. Mange har oplevet stress på et tidspunkt i deres liv og er på rette køl igen, men søvnen driller stadigvæk. Dette er et af hovedårsagerne til søvnbesvær – som man heldigvis kan gøre noget ved med den rette indsats.

• Mange kompetencer på arbejdspladsen er i høj grad afhængig af en god søvn – og de bliver påvirket i negativ retning, så snart søvnen udebliver: Omsorg og empati i arbejdet med andre mennesker. Koncentration og kreativitet i løsning af komplicerede opgaver. Beslutningsdygtighed og overblik i ledelsen af andre.

• Arbejdsmiljøet kan påvirkes af søvnmangel: En træt kollega kan være præget af dårligt humør, glemsomhed og nedsat koncentration. Alt sammen træk, som vi tror er personlige, men som måske i virkeligheden handler om søvnunderskud. Kan vi tale åbent om søvnmangel og få øje på de områder, hvor søvnen præger arbejdsmiljøet?

• Hvordan kan man arbejde med søvn på organisatorisk niveau? Bliv inspireret til, hvordan I kan lave små eller større tiltag, som støtter med arbejdernes søvn – på linje med de velkendte KRAM faktorer