Nogle mennesker kan lægge sig til at sove hvor som helst. Oven på deres kuffert i en travl lufthavn – det er helt vildt. Sådan en person har jeg aldrig været. Jeg har altid haft brug for ro og et mørkt soveværelse for at kunne falde i søvn. Da jeg var i midten af 20’erne begyndte jeg at have perioder med dårlig søvn – der skete simpelthen for meget i mit liv og bevidstheden om lange dage og kravet om at være frisk gjorde ikke min søvn bedre. Jeg kender alt til at ligge og vende og dreje mig i timevis uden at falde i søvn. Jeg ved alt om, hvor irriterende, kedeligt og panisk det føles, efterhånden som timerne går og man bliver mere og mere vågen. Jeg havde ingen redskaber, ingen viden om søvn. Og jeg vidste selvfølgelig ikke noget om, at dårlig søvn kan blive en dårlig vane – hvor hjernen simpelthen har lært at sove dårligt og har svært ved at ændre denne tilstand, før der kommer nye input.