Følg med i bloggen
Kontakt Birgitte
- Birgitte Hinz
- Astrupvej 89, 2700 Brønshøj
- 51 27 87 30
- info@soevnskolen.dk
- cvr: 34 33 31 06
© 2024 Søvnskolen
Nogle mennesker kan lægge sig til at sove hvor som helst. Oven på deres kuffert i en travl lufthavn – det er helt vildt. Sådan en person har jeg aldrig været. Jeg har altid haft brug for ro og et mørkt soveværelse for at kunne falde i søvn. Da jeg var i midten af 20’erne begyndte jeg at have perioder med dårlig søvn – der skete simpelthen for meget i mit liv og bevidstheden om lange dage og kravet om at være frisk gjorde ikke min søvn bedre. Jeg kender alt til at ligge og vende og dreje mig i timevis uden at falde i søvn. Jeg ved alt om, hvor irriterende, kedeligt og panisk det føles, efterhånden som timerne går og man bliver mere og mere vågen. Jeg havde ingen redskaber, ingen viden om søvn. Og jeg vidste selvfølgelig ikke noget om, at dårlig søvn kan blive en dårlig vane – hvor hjernen simpelthen har lært at sove dårligt og har svært ved at ændre denne tilstand, før der kommer nye input.
De nye input kom til mig i starten af 00’erne. Gennem nogle venner blev jeg introduceret til Feldenkrais-metoden og Sounder Sleep System. Begge metoder er stort set ukendte i Danmark og jeg måtte en tur til Norge henover en 4-årig periode for at blive uddannet. Her lærte jeg blandt andet, hvordan jeg kunne dæmpe min hjernes overaktivering og bringe mig selv ned til et niveau, hvor det blev nemt at falde i søvn. Wauv, sikke en gave, sikke en lettelse! I starten arbejdede jeg med min nye viden som behandler ved siden af mit faste arbejde, men i 2012 tog jeg skridtet og blev fuldtidsselvstændig som foredragsholder og behandler.
Og i dag sover jeg fantastisk – det meste af tiden. Selvfølgelig er der nætter, hvor søvnen driller. Men sådan er det for de fleste mennesker, vi bliver påvirkede, når der er noget på spil, forandringer, deadlines, alvorlige hændelser i vores liv. Forskellen i dag er, at jeg ikke længere går i panik, når jeg ikke skan sove – og så gør min hjerne det heldigvis heller ikke. Efter få nætter er jeg tilbage i min gode søvnrutine og taknemmelig for det, jeg kan og ved i dag. Hvis du gerne vil vide mere – om søvn, min historie, mine arbejdsmetoder – så ring endelig til mig eller send en mail.
Kontakt Birgitte
© 2024 Søvnskolen