Foredrag om Søvn

Få indblik og viden om et super aktuelt emne:

Søvns betydning for vores trivsel, sundhed og præstation i hverdagen.

Foredrag om Søvn

Få indblik og viden om et super aktuelt emne: Søvns betydning for vores trivsel, sundhed og præstation i hverdagen.

Til et foredrag om søvn bliver I klogere på:

  • Hvor mange timers søvn har vi brug for – og hvor mange timer får den gennemsnitlige dansker?
  • Søvnens indflydelse på trivsel, motivation, energiniveau, sundhed og sygdom mm.
  • Sammenhængen mellem søvn og stress 
  • Den vigtige forskel mellem ikke at få prioriteret sin søvn i en travl hverdag – og ikke at kunne sove
  • Hvordan kan man arbejde med søvn som sundhedsfremme?
Foredrag om søvn

Jeg holder foredrag for:

Offentlige og private virksomheder

  • Vores viden om søvn er øget markant de senere år. Samtidig er vi i søvnunderskud som aldrig før. Omkring halvdelen af befolkningen oplever hyppigt træthed i hverdagen på grund af søvnmangel og det påvirker sygefravær og trivsel. Med et foredrag om søvn får I sat fokus på et super aktuelt emne – og en all round inspiration til en sundere søvn.

Ledelse, HR, TR og AMR

  • Søvnmangel og træthed medfører nedsat produktivitet og kan både påvirke det psykiske arbejdsmiljø og sikkerheden på arbejdspladsen. Bliv inspireret til at arbejde med søvn som sundhedsfremme og hør, hvordan man med fordel kan lave tiltag på organisatorisk niveau, som støtter medarbejdernes søvn – på linje med de velkendte KRAM faktorer.

Praktisk

  • Et foredrag varer typisk 1 -1,5 – 2 timer. Alle foredrag kan foldes ud til et kursus, en temadag eller oplæg i forbindelse med et event. Du er velkommen til at ringe til mig for en snak om jeres næste arrangement eller sende en mail, så jeg kan skræddersy et foredrag efter jeres behov.
1000 tak for et inspirerende foredrag i fredags! Du har en virkelig behagelig og overbevisende facon:-)
Mikael Kamber
Mikael Kamber, TV2 News

Eksempler på foredrag om søvn

Få indblik i søvns betydning for vores humør og helbred. Hør om, hvordan man med få greb kan få en bedre søvn – og få svar på, hvad man kan gøre i perioder, hvor søvnen driller

Vi ved at søvn er lige så vigtig som sund kost og motion for vores trivsel og sundhed. Alligevel viser undersøgelser, at omkring halvdelen af befolkningen er trætte i hverdagen på grund af søvnmangel. Samtidig oplever mange, at søvnen bliver presset fra alle sider og at der ikke er ’timer nok i døgnet’ til at få den søvn, man har brug for. Få inspiration til et sundere søvnliv – og dermed en bedre hverdag.

I foredraget stiller jeg skarpt på emner som:

 

  • Hvordan er vores søvn bygget op og hvad betyder det for områder som trivsel, humør og sundhed? Hvor mange timers søvn har vi egentlig brug for?

  • Søvn som en del af vores døgnrytme: Hvornår er det bedst at stå op og gå i seng? Hvordan kan det være, at de fleste mennesker oplever træthed om eftermiddagen, men føler sig friske igen om aftenen? Få mere energi og udnyt din dag bedre ved at forstå din døgnrytme.

  • Søvnmangel er et af de første symptomer på stress – og søvnmangel er i sig selv en stressfaktor for kroppen. Hvordan undgår vi at komme ind i en ond cirkel – og hvordan sikrer en god nattesøvn os mod stress.

  • Få inspiration til en god søvn – og få indblik i søvnspecialistens værktøjskasse, hvis søvnen driller.

Søvn påvirker i høj grad vores fysiske og mentale trivsel og præstation. God søvn gør os bedre til at samarbejde med hinanden og øger den gode stemning på arbejdspladsen.

Søvn har overraskende stor betydning for områder som humør, energi-niveau og evnen til at indgå positivt i relationer. God søvn øger vores motivation og vores evne til at se lyst på det, der ligger foran os. Så god søvn er værd at satse på, når fokus er på arbejdsglade og god stemning i teamet / på afdelingen eller hele arbejdspladsen.

I dette foredrag om søvn og arbejdsglæde stiller jeg skarpt på emner som:

  • Hvordan vores søvn er opbygget og hvordan vores søvnfaser påvirker vores følelsesregulering.
  • Hvordan god søvn øger motivation og overblik
  • Hvordan dårlig søvn påvirker os psykologisk på et dybt plan: trætte mennesker er mindre interesserede i andre mennesker – og andre mennesker har mindre lyst til at interagere med folk, der er trætte – hvilket selvfølgelig påvirker vores relationer og samarbejdsevner.
  • Hvordan vi med enkle greb kan forbedre vores søvnkvalitet

Stress mindsker vores evne til at sove godt – og søvnmangel er i sig selv en stressfaktor for vores krop og hjerne. Få indblik i sammenhængen mellem søvn og stress og få redskaber til en bedre søvn i pressede perioder

Et tidligt og gennemgående symptom på stress er søvnbesvær. Mange mennesker begynder at sove dårligt i en presset eller stressfyldt periode – det kan være tiden med småbørn, en vanskelig skilsmisse eller en presset periode på jobbet. Folk oplever måske besvær med at falde i søvn om aftenen, hyppige opvågninger om natten eller tidligt om morgenen. Selv hvis man faktisk får sovet, påvirker stress ens søvnkvalitet, så man ikke føler dig udhvilet den følgende dag.

Søvnbesvær på grund af stress kan også blive en mere permanent tilstand: selvom tingene i ens liv er faldet på plads igen, kan den dårlige søvn blive hængende som en tillært dårlig vane – hjernen har simpelthen lært at sove dårligt! Derfor er det vigtig at forholde sig til stressrelateret søvnbesvær både før, under og efter en sygemelding.

Undervejs i foredraget kommer I til at høre om:

  • Hvordan den almindelige søvn er bygget op og hvordan den forstyrres af stress
  • Hvordan en god nattesøvn ’nulstiller’ vores stresshormon kortisol
  • Hvordan man kan håndtere tankemylder, kropslig uro og angst før sengetid
  • Hvordan kroppens stress-respons fungerer og hvordan vi kan lære at aktivere dens modsætning, kroppens ro/hvile-respons med søvnøvelser

En forudsætning for at man kan falde i søvn og sove igennem er, at der er ’ro på’, både i kroppen og tankerne. I foredraget vil I blive introduceret for et par beroligende og søvndyssende øvelser, som I efterfølgende får adgang til på lydfil. Søvnøvelserne består af små, fysiske bevægelser, som aktiverer kroppens ro/hvile respons. Øvelserne kan bruges til at få ro på nervesystemet, dæmpe tankemylder og øge evnen til at falde i søvn og sove igennem.

At være udhvilet og frisk, når man er på arbejde, kan have stor betydning for kvaliteten af det arbejde der bliver udført, evnen til samarbejde og sikkerheden på arbejdspladsen

Søvnmangel udgør en stigende udfordring for trivsel, sundhed og produktivitet på arbejdspladsen. Vi ved, at omkring halvdelen af befolkningen ofte er trætte i hverdagen på grund af søvnmangel og at ca. 15% lider af mere kronisk søvnbesvær. Alligevel mangler der et samlet fokus på området: søvn ikke er en officiel sundhedsfremme-faktor, på lige fod med KRAM faktorerne.

Til dette foredrag får du viden om søvn og inspiration til, hvordan man kan arbejde både individuelt og organisatorisk med søvn på arbejdspladsen. 

  • Hvad betyder søvn for områder som hukommelse, indlæring, social intelligens og vores immunforsvar – og dermed sundhed og sygdom? Hvor mange timers søvn har vi egentlig brug for?
  • Søvnmangel er et af de første symptomer på stress og søvnmangel er i sig selv en stressfaktor for kroppen. Mange har oplevet stress på et tidspunkt i deres liv og er på rette køl igen, men søvnen driller stadigvæk. Dette er et af hovedårsagerne til søvnbesvær – som man heldigvis kan gøre noget ved med den rette indsats.
  • Mange kompetencer på arbejdspladsen er i høj grad afhængig af en god søvn – og de bliver påvirket i negativ retning, så snart søvnen udebliver: Omsorg og empati i arbejdet med andre mennesker. Koncentration og kreativitet i løsning af komplicerede opgaver. Beslutningsdygtighed og overblik i ledelsen af andre.
  • Arbejdsmiljøet kan påvirkes af søvnmangel: En træt kollega kan være præget af dårligt humør, glemsomhed og nedsat koncentration. Alt sammen træk, som vi tror er personlige, men som måske i virkeligheden handler om kortere eller længere søvnunderskud. Kan vi tale åbent om søvnmangel og få øje på de områder, hvor søvnen præger arbejdsmiljøet?
  • Hvordan kan man arbejde med søvn på organisatorisk niveau? Bliv inspireret til, hvordan I kan lave små eller større tiltag, som støtter med arbejdernes søvn – på linje med de velkendte KRAM faktorer

Vores døgnrytme bestemmer, hvornår vi bliver trætte og kan få en god nattesøvn – men også hvornår på dagen, vi har mest energi og er mest produktive.

Døgnrytmen reguleres blandt andet gennem lys og mørke, temperatur og faste spisetider. Hvis vi får masser af lys om morgenen og midt på dagen, stimuleres vores vågenhed, energi og produktivitet.
Dette foredrag sker i samarbejde med Regitze Siggaard fra Outdoor Office Work. Sammen ser vi på muligheden for at flytte nogle af  vores kontoropgaver udenfor og få de vigtige ingredienser sollys, frisk luft og bevægelse ind i vores arbejdsdag – for mere energi om dagen og bedre søvn om natten.

I foredraget stiller vi skarpt på emner som:

  • Sammenhængen mellem søvn og døgnrytme – og hvordan en stærk døgnrytme  kan styrke søvnen om natten og energiniveauet om dagen

  • Hvorfor sollys er så vigtig for både søvn, humør og produktivitet

  • Hvorfor det at flytte arbejdsopgaver udenfor mindsker stress og øger arbejdsglæde

  • Hvordan I bedst kommer i gang med at flytte arbejdsopgaver ud i de omkringliggende omgivelser

  • Få mulighed med at ramme flere sundhedstiltag på én gang – stress, søvn og bevægelse – ved at komme udenfor i arbejdstiden
Læs mere om de spændende perspektiver ved at flytte arbejdsopgaver udenfor på outdoorofficework.dk

Jeg var positivt overrasket over, hvor meget viden, der egentlig kom på bordet; det var rigtig godt og langt mere interessant, end jeg havde turdet håbe på.
Deltager til online foredrag

Bonus: Konkrete Søvnøvelser

Jeg plejer at lægge 1-2 beroligende og søvndyssende øvelser sidst i mine foredrag. De er til stor glæde for mennesker, som gerne vil have et konkret redskab til at falde til ro om dagen og falde i søvn om aftenen.

Øvelserne består af små, fysiske bevægelser og kan bruges i alle sammenhænge, hvor man har brug for at kunne falde til ro. Efter foredraget får I link til øvelserne.

Har du spørgsmål?

Ring til mig og hør nærmere om, hvad du får ud af søvnforedrag for dine medarbejdere. Eller læs mere om søvn som trivselsfaktor her...

Foredrag om søvn

Online eller Live?

Begge dele er muligt

Du kan vælge at holde dit foredrag live og lokalt, hvor den sociale dimension er tilsted. Eller online, hvor medarbejdere/medlemmer fra hele landet kan deltage. 

Jeg holder foredrag på Zoom eller Teams for grupper op til 100 personer, med vært på. Hvis du har spørgsmål, så kontakt mig endelig. Du kan ringe på mobil 51 27 87 30 eller sende en mail til Søvnskolen.

Foredrag om søvn

Online eller Live

Begge dele er muligt

Du kan vælge at holde dit foredrag live og lokalt, hvor den sociale dimension er tilsted. Eller online, hvor medarbejdere/medlemmer fra hele landet kan deltage. 

Jeg holder foredrag på zoom eller teams for grupper op til 100 personer, med vært på. Hvis du har spørgsmål, så kontakt mig endelig. Du kan ringe på mobil 51 27 87 30 eller sende en mail til Søvnskolen.

Det var et super webinar! Oplægsholderen var virkelig god til at “bryde igennem” videobarrieren og formen fungerede rigtig godt. Et af de bedste og mest nyttige webinarer, jeg har deltaget i.
Deltager til online foredrag

Book dit foredrag

Kontakt mig, hvis du vil videre mere om søvn og vil booke mig til jeres næste arrangement. Sammen finder vi indhold og form, så det passer til jeres behov.