Følg med i bloggen
Kontakt Birgitte
- Birgitte Hinz
- Astrupvej 89, 2700 Brønshøj
- 51 27 87 30
- info@soevnskolen.dk
- cvr: 34 33 31 06
© 2024 Søvnskolen
Vi ved at søvn er lige så vigtig som sund kost og motion for vores trivsel og sundhed. Alligevel viser undersøgelser, at omkring halvdelen af befolkningen er trætte i hverdagen på grund af søvnmangel. Samtidig oplever mange, at søvnen bliver presset fra alle sider og at der ikke er ’timer nok i døgnet’ til at få den søvn, man har brug for. Få inspiration til et sundere søvnliv – og dermed en bedre hverdag.
Søvn påvirker i høj grad vores fysiske og mentale trivsel og præstation. God søvn gør os bedre til at samarbejde med hinanden og øger den gode stemning på arbejdspladsen.
Søvn har overraskende stor betydning for områder som humør, energi-niveau og evnen til at indgå positivt i relationer. God søvn øger vores motivation og vores evne til at se lyst på det, der ligger foran os. Så god søvn er værd at satse på, når fokus er på arbejdsglade og god stemning i teamet / på afdelingen eller hele arbejdspladsen.
I dette foredrag om søvn og arbejdsglæde stiller jeg skarpt på emner som:
Stress mindsker vores evne til at sove godt – og søvnmangel er i sig selv en stressfaktor for vores krop og hjerne. Få indblik i sammenhængen mellem søvn og stress og få redskaber til en bedre søvn i pressede perioder
Et tidligt og gennemgående symptom på stress er søvnbesvær. Mange mennesker begynder at sove dårligt i en presset eller stressfyldt periode – det kan være tiden med småbørn, en vanskelig skilsmisse eller en presset periode på jobbet. Folk oplever måske besvær med at falde i søvn om aftenen, hyppige opvågninger om natten eller tidligt om morgenen. Selv hvis man faktisk får sovet, påvirker stress ens søvnkvalitet, så man ikke føler dig udhvilet den følgende dag.
Søvnbesvær på grund af stress kan også blive en mere permanent tilstand: selvom tingene i ens liv er faldet på plads igen, kan den dårlige søvn blive hængende som en tillært dårlig vane – hjernen har simpelthen lært at sove dårligt! Derfor er det vigtig at forholde sig til stressrelateret søvnbesvær både før, under og efter en sygemelding.
En forudsætning for at man kan falde i søvn og sove igennem er, at der er ’ro på’, både i kroppen og tankerne. I foredraget vil I blive introduceret for et par beroligende og søvndyssende øvelser, som I efterfølgende får adgang til på lydfil. Søvnøvelserne består af små, fysiske bevægelser, som aktiverer kroppens ro/hvile respons. Øvelserne kan bruges til at få ro på nervesystemet, dæmpe tankemylder og øge evnen til at falde i søvn og sove igennem.
Søvnmangel udgør en stigende udfordring for trivsel, sundhed og produktivitet på arbejdspladsen. Vi ved, at omkring halvdelen af befolkningen ofte er trætte i hverdagen på grund af søvnmangel og at ca. 15% lider af mere kronisk søvnbesvær. Alligevel mangler der et samlet fokus på området: søvn ikke er en officiel sundhedsfremme-faktor, på lige fod med KRAM faktorerne.
Vores døgnrytme bestemmer, hvornår vi bliver trætte og kan få en god nattesøvn – men også hvornår på dagen, vi har mest energi og er mest produktive.
Døgnrytmen reguleres blandt andet gennem lys og mørke, temperatur og faste spisetider. Hvis vi får masser af lys om morgenen og midt på dagen, stimuleres vores vågenhed, energi og produktivitet.
Dette foredrag sker i samarbejde med Regitze Siggaard fra Outdoor Office Work. Sammen ser vi på muligheden for at flytte nogle af vores kontoropgaver udenfor og få de vigtige ingredienser sollys, frisk luft og bevægelse ind i vores arbejdsdag – for mere energi om dagen og bedre søvn om natten.
I foredraget stiller vi skarpt på emner som:
Du kan vælge at holde dit foredrag live og lokalt, hvor den sociale dimension er tilsted. Eller online, hvor medarbejdere/medlemmer fra hele landet kan deltage.
Jeg holder foredrag på Zoom eller Teams for grupper op til 100 personer, med vært på. Hvis du har spørgsmål, så kontakt mig endelig. Du kan ringe på mobil 51 27 87 30 eller sende en mail til Søvnskolen.
Du kan vælge at holde dit foredrag live og lokalt, hvor den sociale dimension er tilsted. Eller online, hvor medarbejdere/medlemmer fra hele landet kan deltage.
Jeg holder foredrag på zoom eller teams for grupper op til 100 personer, med vært på. Hvis du har spørgsmål, så kontakt mig endelig. Du kan ringe på mobil 51 27 87 30 eller sende en mail til Søvnskolen.
Kontakt Birgitte
© 2024 Søvnskolen