Søvn og stress

Ifølge Stressforeningen oplever 430.000 mennesker daglige symptomer på stress. Et af de første og mest gennemgående reaktioner på stress er søvnbesvær – og omvendt: en dårlig nattesøvn skaber øget risiko for stress

Hvorfor kan man ikke sove?

De fleste tilfælde af søvnbesvær skyldes indre pres eller stress i et eller andet omfang. Vores hjerne kører i samme høje tempo hele dagen og har svært ved at falde ind i et andet og mere roligt tempo om aftenen. Du kender det måske som tankemylder og du mærker det måske især, når du ligger i sengen og bare gerne vil sove. Det giver problemer med at falde i søvn, opvågninger om natten og for tidlig opvågning om morgenen.

En forudsætning for at kunne falde i søvn er, at der er ‘ro på’, både i kroppen og i tankerne. Kroppen og hjernen er bygget til at kunne foretage en aktiv vekslen mellem aktivitet og hvile helt af sig selv. Men når det glipper og man ikke kan finde ro om aftenen, kan man evt. have brug for at genoptræne denne evne.

stresset mand sidder med hovedet bøjet ned i hænderne

Hvad er stress?

Når man taler om stress, er det meningsfyldt at skelne mellem det, der stresser (stress-faktor) og så kroppens reaktion på stress (stress-respons). Stress-faktorerne kan være mange forskellige forhold og kan variere fra person til person: bilkøen på vej hjem fra arbejde, møde med chefen, skilsmisse, sygdom, bekymringer. Kroppens reaktion på alle disse forhold er i det store og hele det samme. Der sker nemlig en fysisk og mental aktivering , så man er ‘på’ for at kunne klare de konkrete eller forestillede trusler.

Vi er indrettet til at kunne klare en kort aktivering, som bilkøen på vej hjem fra arbejde. Når bilkøen opløses, ophører stress-responsen og vi kører roligt videre. Men længerevarende aktivering er det, vi forstår ved stress, som f.eks. pres på arbejdspladsen eller en skilsmisse. Her er vi ‘på’ hele tiden, døgnet rundt, med tankemylder, hovedpine og dårlig søvn.

Kroppens afslapnings-reaktion

Vi har i mange år fokuseret om stress og hørt om vores ‘kamp og flugt’ reaktion og kroppens stress hormoner adrenalin og kortisol. Til gengæld er der ikke særlig meget omtale af og fokus på modsætningen til stress-reaktionen, nemlig vores ro/hvile tilstand, som også kaldes afslapnings-reaktionen. Det er en tilstand, hvor åndedrættet bliver roligt, blodtrykket falder, muskelspændinger mindskes og tankerne falder til ro.

Vi kan aktivt stimulere afslapnings-reaktionen – som er en stærk modvægt til stress. Vi gør det i øvrigt helt af os selv, når vi f.eks. vugger et lille barn, lægger en beroligende hånd på nogens skulder, tager et langt, varmt bad eller nusser kæresten eller hunden. Berøring, varme, social omsorg, rolig opmærksomhed, er nogle af de faktorer, som stimulerer denne reaktion. Man kan også komme ind i afslapnings-reaktionen et par timer efter høj aktivitet som f.eks. løb eller dans.

En stor del af mit fokus ved søvnbesvær er, hvad man kan gøre for at skabe ro i krop og hjerne. Og jeg er uddannet til at undervise i nogle beroligende og søvndyssende teknikker – de såkaldte mikro-bevægelser – som effektivt går ind og aktiverer kroppens afslapnings-reaktion. Der findes siddende mikro-bevægelser, som jeg underviser i til foredrag, og liggende øvelser, som jeg bruger til kurser og behandling. Du kan læse mere om mikro-bevægelser her.