Kontakt Søvnskolen
- Birgitte Hinz
- Astrupvej 89, 2700 Brønshøj
- 51 27 87 30
- info@soevnskolen.dk
- cvr: 34 33 31 06
Handelsbetingelser | Privatliv- og cookiepolitik | © 2025 Søvnskolen
Dette online kursus hjælper dig med at genvinde din søvn på bare 5 moduler. Du får gennemprøvet viden om, hvordan du med enkle greb kan få en bedre nattesøvn – og indblik i de ‘knapper’, du kan skrue på, når søvnen driller.
Når du ved, hvordan søvnen fungerer – hvad der støtter den og hvad der forstyrrer den – kan du nemt regulere dig tilbage til en god søvn og dermed større overskud.
Inden kursus start får du tilsendt en søvndagbog, som du skal udfylde i 3 dage og returnere til mig. I dette første modul ser vi på deltagernes søvnproblematikker ud fra søvndagbogen. Du lærer om de to dynamikker, der styrer din søvn – døgnrytme og søvnpres – og hvordan de styrer, hvornår det er optimalt at gå i seng og om man må tage en lur. Endelig ser vi på din personlige døgnrytme og hvordan kan du tilpasse din døgnrytme til din hverdag.
Vi ser på de områder i hverdagen, der kan have stor indflydelse på din døgnrytme. Det drejer sig om mængden og timingen af blandt andet kost, motion, lys, mørke, varme og kulde. Desuden ser vi på forskellen mellem at være træt og være søvnig, som har betydning for hvornår du skal gå i seng. Lær, hvordan du kan styrke din døgnrytme – og dermed din søvn – ved at regulere på disse forhold.
Vi ser på en af de største synder i forhold til at holde dig vågen – nemlig et nervesystem, der er på overarbejde. Du kommer til at høre om hjernens speeder- og bremsesystem og hvad du skal gøre for at styrke bremsen (ro/hvile/søvn). Vi ser på, om du kører på for høj energi (‘stress’) eller for lav energi (‘udbrændthed’) og hvordan de påvirker søvnen hver især.
En anden stor synder i forhold til søvnmangel er det man kalder ’tillært søvnbesvær’. Din hjerne har på et presset tidspunkt i dit liv lært at sove dårligt – det kan have været pres på jobbet, tiden med småbørn, en skilsmisse. Denne vane kan blive hængende og skaber problemer med at falde i søvn om aftenen eller ved opvågning om natten. I dette modul lærer du, hvordan du kan træne din hjerne tilbage til en god søvn. Og ud fra de samme principper kan du i øvrigt lære at undgå at skulle op og tisse om natten.
Hvordan er det gået med din ‘genoptræning’ af hjernen siden modul 4? Hvordan er det gået med de øvrige tiltag? Du skulle nu gerne være i mål med din søvn. Og samtidig er vi forskellige, så hvilke tiltag har fungeret for den enkelte? Det slutter vi af med at skitsere, så du ved hvilke knapper, du skal skrue på i fremtiden, hvis din søvn i en periode bliver sårbar igen.
Til hvert modul får du præsenteret en søvnøvelse eller kropsskanning, som jeg anbefaler at du træner mellem modulerne. Søvnøvelserne er beregnet til at dæmpe hjernens speeder og få dig over i bremse-systemet. Det samme er de to kropsscanninger – og de giver dig desuden en bevidsthed om de områder i krop og ansigt, der tit er spændte, når vi er trætte – og faktisk kan være med til at holde os vågne, fremfor at glide over i ro/hvile systemet.
Søvnunderskud har mange konsekvenser udover selve trætheden. Det påvirker fx dit immunforsvar og gør dig mere modtagelig overfor sygdom. Det gør dig også mere sårbar overfor små problemer i hverdagen, som du ellers nemt kunne klare. Her er 10 områder i din hverdag, som påvirkes af søvnbesvær. Søvnmangel…
1. gør dig træt og skaber mangel på koncentration og overblik
2. gør det sværere at huske og at lære nyt
3. gør dig mere følelsesladet, enten mere vred og irritabel (udadreagerende) eller mere ked af det og sårbar (indadreagerende)
4. øger din risiko for stress
5. øger din risiko for smerter, spændinger og sygdom
6. mindsker din motivation, fx til andre sundhedstiltag som motion
7. mindsker din reaktionstid, fx på jobbet, i trafikken og i sport
8. øger din risiko for overvægt og diabetes 2
9. mindsker din evne til kreativitet, problemløsning, empati og samarbejdsevner
10. giver dig mindre overskud til alt det, der er vigtigt i dit liv – familie, job, venner…
Kontakt Søvnskolen
Handelsbetingelser | Privatliv- og cookiepolitik | © 2025 Søvnskolen