Få en bedre nattesøvn

De fleste søvnproblemer hænger sammen med mental overaktivitet. Du kender det måske bedre som stress, bekymringer, uro eller tankemylder – og du mærker det måske aller mest tydeligt, når dagens aktiviteter stopper og du skal til at sove.

Kender du følelsen af at være virkelig træt om aftenen – og når du så lægger hovedet på hovedpuden, er du pludselig lysvågen?
Eller er du en af dem, der godt kan falde i søvn, men så vågner midt om natten og vender og drejer dig et par timer – mens panikken stiger, hver gang du kikker på vækkeuret?
Kører dine tanker rundt og rundt i høj fart og ville du ønske, at du kunne finde ‘bekymringsknappen’ og slukke for den?

I en behandling hjælper jeg dig med at dæmpe den mentale uro, der er koblet til de fleste former for søvnbesvær, afhjælper angsten for den manglende søvn og træner din evne til at falde til ro for at kunne falde i søvn. Du lærer desuden at bruge nogle af Søvnskolens øvelser, de såkaldte mikro-bevægelser, som du kan bruge før sengetid og ved opvågning om natten.

Hvad sker der i en søvnbehandling?

I en søvnbehandling ser vi på årsagerne til dine søvnproblemer. Vi finder frem til din søvnprofil og ser på, hvad der skal til for at du kan falde i søvn og sove igennem. Inden behandlingen får du tilsendt et søvn-skema, som jeg vil bede dig om at udfylde i 3 sammenhængende dage.
Jeg anbefaler, at du modtager behandling i en periode, hvor du har overskud til at lave små forandringer i din hverdag og tid til at lave 1-2 øvelser med mikro-bevægelser dagligt.

I en behandling kan vi arbejde med...

  • Tankemylder
  • Stress
  • Smerter og spændinger
  • Fysisk uro i kroppen
  • Vedvarende træthed
  • Angst
  • Kroppens døgnrytme
  • Lys og mørke
  • Kost og motion
  • Sengetider

Hvor mange behandlinger har du brug for?

1-3 behandlinger er til dig, som bruger tid på at falde i søvn om aftenen eller ved opvågning om natten, men ellers sover udmærket. Eller dig, som får nok søvn, men alligevel føler dig træt i hverdagen. Vi ser på de muligheder, du har for at forbedre din søvnkvalitet og for at kunne være frisk i dagens løb.

3-6 behandlinger er for sig, som gennem de sidste par år har haft problemer med søvnen, eventuelt pga. stress. Du er træt, når du går i seng, men så begynder tankerne at køre rundt og du kan ikke falde i søvn. Du har brug for at genlære evnen til at falde i søvn og til at sove igennem. Først og fremmest har du sikkert brug for at kunne falde mentalt til ro og kunne slukke for ‘bekymringsknappen’. 

4-10 behandlinger er for dig, som gemmen mange år har døjet med søvnbesvær. Du har måske sovet let hele livet og du har brug for fuldstændig ro omkring dig, for at du kan sove. I perioder med stress og bekymringer, har du en rigtig dårlig nattesøvn. Det kan være nødvendigt for dig at lære at sove fra bunden af – og det kræver tid og sikkert også nogle forandringer i din hverdag.

Praktisk

En behandling varer 60 minutter og koster 750,- kroner.
Behandlingen foregår på Astrupvej 89, Brønshøj eller på Lenesvej 36, Herlev.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål. Du kan ringe på 51 27 87 30 eller sende mig en mail via kontaktformularen.